KONCERTER - LYDVANDRINGER

Vi arbejder løbende med at udvikle forskellige koncertformater, både professionelle koncerter, professionelle lydvandringer med mini-koncerter i naturen, og aktiviteter hvor de professionelle musikere samarbejder med børn eller andre workshopdeltagere. 


Det er aldrig målet at genskabe oldtidens lydside. Vi er optaget af at bruge de materialer, lydredskaber og instrumenter som man har haft adgang til dengang, og udforske dem med nutidens ører, men med respekt for datidens brugssammenhænge.

LYDVANDRINGER

Komponist Laurits Jongejan og musikerne Ying-Hsueh Chen, Kiku Day og Anders Børup har i fællesskab udviklet  lydvandringer, små minikoncerter publikum bevæger sig imellem, i naturen. På historiske steder, smukke naturområder m.m.. 

Ideerne kan både anvendes som selvstændige koncerter i forbindelse med naturvandringer, eller markeringer. Eller de kan afslutte workshops, hvor workshopdeltagerne bidrager med lyd i de processioner som bringer publikum fra sted til sted.

Se foto & videoer af lydvandringerne  >>

Laurits Jongejan, Kiku Day, Ying Hsueh Chen og Laetitia Stott har hver for sig anvendt instrumenter og lydredskaber fra projektet i deres egne musikalske arbejder. 

NYE KOMPOSITIONER

Hvis du som museum, musikskole, naturcenter festivalarrangør el. lign. skulle have lyst til en koncert/ lydvandring m.m., så kontakt os her >>>

MATERIALEEKSPERIMENTER

En del af projektet handler om at udforske de materialer der er til rådighed, med henblik på fremtidige koncertmuligheder. 

Eva Fock og Kiku Day har sammen udforsket lydkeramik - delvist med rødder i oldtiden; et arbejde som vil fortsætte i fremtiden.

Se video her >>

Sammen med Laetitia Stott har vi afprøvet horn både på vandet og ved vandet. Se videoer her 1) >> OG 2) >>

Vi samarbejder gerne med både komponister og musikere.

Et par indtryk fra koncerter og lydvandringer

Tak til elever fra Aurehøj Gymnasium, Freinetskolen i Valby, Farsø Skole, Engesvang Skole, Vibberød Skole, Magleblik Skole i Frederiksværk, Vestermose natur- og idrætsfriskole, Flakkebjerg Friskole, Klosterlund Museum, Stenaldercenter Ertebølle, Museum Lolland-Falster, Naturcenter Kongskilde, KLANG-festivalen samt Ying-Hsueh Chen, Kiku Day, Anders Børup, Ingeborg Okkels og Laurits Jongejan. Fotos: Ears Wide Open og Mikkel Arnfred.